• ···
Decembers coming

At være Hjemme-Mor


For lidt over en uge siden udkom en lille bog…
En lille bog om børn, men mest deres mødre.
Bogen er skyld i uordet vasketøj, støvsuget og et par tårer på kinden.
Der er 7 kvinder der fortæller om deres valg og oplevelser som hjemme-mor.
Og tænk, jeg fik lov at være en af de kvinder der fortæller min historie 🙂

Det er jo et lidt anderledes valg at gå hjemme med sine egne børn, nu til dags…
Engang var det helt naturligt og noget man forventede af en kvinde der blev mor.
Jeg er glad for at kvinder slev har valget nu… Bortset fra at det egentlig ikke føles sådan.
Før forventede man kvinder til at passe deres egne børn, nu forventer man at de sender dem afsted til fremmede og selv arbejder.
Alle de mange penge staten bruger på at få børnene afsted i vuggestue, synes jeg ikke nødvendigvis er godt brugt.
Da jeg afleverede mine ældste tvillinge drenge på 15 måneder i vuggestuen for 1. gang, gik det godt!
Det virkede som om de synes det var super fedt at være et sted med mange børn og masser af plads og legetøj.
Så da min mellemste datter skulle afleveres som 15 måneder gammel, efter min mand havde kørt hende ind, kom det fuldstændig bag på mig at hun ikke ville og at hun ikke synes det var fedt med masser af børn og legetøj.
Jeg var lige begyndt at studere, men da jeg måtte aflevere hende grædende til en venlig pædagog, var jeg klar til at droppe ud.
Jeg hold tårene tilbage, vinkede farvel, men da jeg kom hjem lå jeg længe i min seng og græd.
Dagen efter da jeg afleverede hende, havde jeg besluttet mig for at tage hende med hjem igen hvis hun blev ked af det.
Jeg ved ikke om hun kunne mærke det på mig, men denne gang blev hun ikke ked af det.
Hun  tullede ind på stuen og fandt noget legetøj, gav mig et kys og vinkede.
Jeg var lettet! Ikke mere gråd og jeg kunne fortsætte mit studie.
Men var det egentlig en sejr?
Var det ikke mere et tab?
At hun nu havde indset at hendes mor brugte sin tid på noget andet end hende…
Ihvertfald kunne jeg ikke få mig selv til at skulle aflevere mine to yngste da de blev omkring 15 måneder.
Jeg vidste det ville knuse mit hjerte og heldigvis fik jeg støtte fra min mand.
Så nu må vi leve på én indkomst, men mor har ro i hjertet og det er skønt at se mine små være uvidende om at mor måske var blevet nød til at efterlade dem mange timer om dagen hos andre.
Det kan helt sikkert være økonomisk umuligt at passe sine egne børn, men jeg har også fundet ud af at det er en prioritering og et valg.
Nogle betragter det måske som en luksus at gå hjemme med det små, og det er det også i den forstand at man er i overflod af kærligheds og hverdags oplevelser, men en økonomisk luksus er det bestemt ikke.
Spare, tilbudsjagt og genbrug er nødvendighedder for at få det til at fungere hos os.
Men det er gerne nødvendighedder jeg vil leve med, 
for intet er mere værd end lyden af mine egne børn der leger på værelset, mens jeg fejer i køkkenet.

Det var lidt forhistorie… Læs videre om mit og 6 andre kvinders valg i bogen:

Køb den HER

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Decembers coming