• ···
New in: -Lækre fødselsdags gaver og en 2 Genbrugs fund

Om at blive Mor for 3. gang, efter 2. graviditet

Jeg har efterhånden fået skrevet en del om mit liv før bloggen.
Om mine graviditeter 1., 2. og 3.
Og om tiden, da mine ældste tvillinger var nyfødte og indlagt, her.
Jeg vil begive mig videre i mit liv og nu fortælle, om tiden lige efter mit 3. barn var blevet født.
Bare én enkelt?!
 
Et lille maj barn… Det kunne vi godt tænke os.
Og tænk, det fik vi!

Når man har fået tvillinger ved kejsersnit og venter sig igen, er man så en  førstegangsfødende,  andengangsfødende eller en trejdegangsfødende?!
Denne gang var der ikke noget med indlæggelse eller sonde, bare en lille, blød, varm klump vi kunne lægge ned i liften og tage hjem med.
Da vi kom hjem om morgenen – hun er født om natten, kunne jeg ikke falde i søvn.
Jeg vidste at det ville være det bedste og, at jeg havde brug for det, men jeg kunne bare ikke.
Jeg var stadig høj på oplevelsen, på oplevelsen af at alt var gået godt!
-Og nu var vi hjemme igen.
Den tid vi, som familie, gik i møde var en stabil og rolig periode. 
Jeg anede ikke at det virkelig kunne være så let at have børn. Mange mødre har jeg da hørt fortælle om at ‘hun sover bare igennem’ eller ‘han kan godt ligge og lege selv’, men jeg havde ingen idé om hvad det gør ved en mor, når barnet er let.
Jeg vidste hvad det gør ved en mor, når barnet er uroligt, har mavekneb, græder og ikke sover igennem.
Men nu var det åbenbart tid til, at lære noget om livet med et roligt barn.
Jeg havde i min graviditet været bekymret for, hvordan mine store drenge på knapt 3, ville tage imod den lille nye. Jeg havde tænkt mange strategier igennem, om hvordan jeg og min mand kunne få alene-tid, med hver af børnene og hvordan vi skulle tackle søskendejalousi.
Men det viste jeg at, jeg vist har lidt af en tendens til at blive paranoid når jeg er gravid 😉
Ihvertfald tog drengene imod deres ‘Baby’ (som de sagde: ‘Min Baby’) med åbne arme.
Jeg fyldtes med stolthed over, at så små mennesker kan elske og rumme et endnu mindre menneske.
Hvor er Kærlighed en Stor ting!
Som sagt var min mellemste datter en let baby. Hun spiste godt, sov godt, var for det meste tilfreds.
Hendes storebrødre stod klar med Sut og nullerble, hvis hun klynkede det mindste og jeg havde masser af overskud til både hende og hendes brødre.
Som familie var det vigtigt for os at de to storebrødre, blev inkluderet i pasningen af den lille ny. 
Når jeg ammede, kunne de sidde på hver side af mig og se med. Min ene søn, ville også gerne amme sin dukke og han var overbevidst om at dukken skulle ligges til ved navlen.
Så sad vi der og ammede på rad og række 🙂
Jeg var fuldstændig overrasket over hvor glat det gik og hvor meget overskud jeg havde, at jeg pludselig opdagede at, når man kun ammer en, så forsvinder de resterende ekstra 15 kg, ikke så let.
Det var en hel ny bekymring, jeg ikke havde haft sidste gang. Jeg følte mig så rutineret i moderskabet og følelsen af hvor utrolig let det var bare at have én , gjorde at jeg kunne fokusere på, at komme af med de overflødige kilo… Men det tog godt nok noget længere tid end første gang. Efter et ½-1 år var jeg endelig tilbage i mine gamle jeans.
Når man har tvillinger og så oplever at få en enkelt bagefter, er følesen af altid at have en ekstra arm altoverskyggende.
Der var aldrig to babyer der græd på samme tid, to babyer der ville have mad på samme tid. Hun havde selvfølgelig sine storebrødre, men de var ret selvkørende og havde jo helt andre behov, som var langt lettere at opfylde med en baby på armen, eller en baby i barnevognen.

Jeg kan stadig huske fornemmelsen af at, lægge hende til brystet om natten, hun græd ikke når hun var sulten, men jeg vågnede af hendes prusten og stønnen når hun lå og søgte efter brystet i sin lift.
En lille blød, varm klump, der ikke behøvede at være bange eller utryg for noget, hun skulle ikke forholde sig til stikkende nåle, sonder eller følelsen af at være væk fra mor.
Hun kendte kun til ro og lyden af hendes storebrødres vilde leg.

 Det gør mig glad at tænke tilbage på tiden da min lille datter blev født, jeg er glad for, at jeg har fået lov at prøve hvor let det er at få et barn. Det har gjort mig til en stærkere og mere selvsikker mor.

Musen idag…
Stadig glad, men en hel del mere fræk 🙂

Følg Fashionmom på Facebook HER



   

3 kommentarer

  • rørende

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Det er præsic som mig. De store drenge bliver 5 om en måned. Lillebror er 5 mdr nu. Drengene blev taget ved kejsersnit godt 7 uger før termin. Lillebror kom ud den naturlige vej. Det var så min 5 graviditet, det 6. foster der voksede i mig, min første fødsel og jeg blev mor for 3. gang….. sike noget rod 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fashionmom

      Hej Trine,
      Ej, hvor sjovt 🙂
      Det er helt forvirrende, med de tvillingegvaviditeter. 😉

      Mvh Cecilie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New in: -Lækre fødselsdags gaver og en 2 Genbrugs fund