Er du en god Mor? – fashionmom blog
Studenter fest?

Er du en god Mor?

Repost fra 14. Feb 2014

Ja, det er du!

Ligesom mig 🙂
Jeg er ikke en perfekt mor og det, er der måske ikke mange, der synes de er – men en god mor.

Nu har jeg jo valgt, at gå hjemme med mine yngste tvillinger og har dermed også god tid med mine andre børn.
Fordi jeg har taget det valg, omgiver jeg mig med med flere kvinder der har taget samme valg, både på nettet og real-life, gennem debatter og artikler.
Og hvor er det fedt, at der er fokus på emnet ‘Hjemmemor’.

IMG_8245[1]

Men…
Nu er jeg ved at være lidt træt af  billedet af hjemmemoderen, som en kvinde, der har kastet sin uddannelse og karriere  væk i opofrelse for barnet.
Hvordan denne kvinde, denne hjemmemor, havde alle valg i livet, men valgte barnet.
Men sådan er det ikke alle hjemmemødre der er.
Bare lige for at få det på det rene, så har jeg ingen videregående uddannelse.
Jeg færdiggjorde en HF da jeg var 19 år og har siden kun taget et par enkeltfag og nogle kurser.
Jeg havde ikke alle valg i livet, men valgte alligevel Barnet.
Det har jeg det godt med.
Min mand og jeg valgte, at få børn tidligt og jeg var mere end villig til at droppe uddannelsen for projekt ‘barn’.
Jeg er så glad for, at være en ung mor, (ikke en fra showet;-)). En mor der kan huske sin egen barndom, en mor der ikke har sat sin karriere på standby for barnet, for jeg havde ingen karriere.
Mit valg om at være hjemmemor er ikke kun for børnenes skyld, det er også for min egen skyld.
Livet som hjemmemor passer mig SÅ godt. Jeg er vild med selv at stå for rutinerne, vild med ikke at have en chef der ånder en i nakken. Nogle gange elsker jeg mit valg så meget, at jeg føler det som en ferie, at være hjemmemor.

Men betyder det så, at jeg ikke er ‘Hjemmemor’ på den rigtige måde?
Mon mit valg ikke er lige så velovervejet?

Her er mit svar:

Jo, jeg er en helt rigtig Hjemmemor.
En mor der har taget et valg, for sig selv og sine børn.
Et valg jeg er glad for og som mine børn nyder godt af!
Jeg føler at det er helt tabu at jeg, som hjemmemor, ikke har en lang uddannelse bag mig. At jeg ikke brugte mine mest frugtbare år af mit liv på studier og teoretisk udvikling. At det er et tabu, at jeg valgte at bruge mine unge år på, at få børn – få min egen krop igen og bruge tid og kræfter på mine børn og på, at udvikle mig via min moderrolle, istedet for at læse mig til livet og feste igennem.

IMG_8067[1]

Det jeg vil sige er, at for mig er det super vigtigt, at jeg ikke synes, alle der gør det anderledes end mig gør det forkert. Men at jeg kan rumme at andre kvinder træffer andre valg, der er lige så gode som mine.
Jeg vælger at give andre kvinder plads til at være mødre på deres måde og lærer af dem, når jeg synes det giver mening.

Man kan ikke læse sig til at være en god mor, man kan leve sig til at være en god mor. Man kan søge viden og støtte i relevant litteratur.
Men en lang uddannelse er ikke lig med at man bliver en god mor.
Men en God mor kan blive klogere af at læse.

IMG_8398[1]

   

4 kommentarer

  • Lene

    Hej Cecilie.
    Dejligt indlæg 🙂
    Selv gik jeg i gang med uddannelse direkte efter gymnasiet og var derfor relativ ung da jeg var uddannet (23 år) jeg nåede at arbejde 4 år inden jeg blev gravid. Da jeg havde født vores tvillinger var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville være hjemmemor indtil de var minimum 3 år. Det er stadig det bedste valg til dags dato 😉
    På mange måder kan jeg egentlig godt se fidusen i at starte tidlig med børnene ( hvis alt går som det skal og Man har fundet manden i sit liv osv osv osv) så kan man, om man vil, gå hjemme mens børnene er små og derefter starte uddannelse. Kunne jeg gøre tingene anderledes, så ville jeg bestemt overveje det. Jeg ville ikke ha noget imod at starte uddannelse når jeg er færdig som hjemmemor ( jeg gør det ikke, da jeg er ok med den jeg har ) men jeg synes der er utrolig mange fordele ved at være under uddannelse og har børn. Jeg ville måske også ha valgt anden uddannelsesvej, da livet som mor helt bestemt har ændret mig 🙂
    Nå det var bare lidt tankespind herfra 🙂
    Mvh Lene

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fashionmom

      Spændende, at høre dine tanker, Lene.
      Jeg håber, at man hver især kan se fordelene i den prioritering man har lavet… Men der er jo også mange omstændigheder der spiller ind og sådan er livet jo så spændende 😉
      Kh Cecilie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • anna

    Fint indlæg 🙂
    Alt i livet er prioriteringer og valg – nogle gange er der mange valg man hele tiden skal forholde sig til og det kan til tider være svært – får man nu valgt det rigtige? derfor synes jeg det er vigtigt at lytte til den indre stemme- den plejer sjældent at tage fejl.

    Jeg er mor til et barn og jeg har det mere sådan at jeg vil det hele og det er lykkedes meget godt: jeg vil have en lang udddannelse, smukke ting, bo et godt sted, have et fedt hus og kunne rejse på ferier, samtidig med at mit barn trives ved at jeg ikke arbejder 10 timer om dagen. Men om man har en lang uddannelse eller ej, hjemmegående eller arbejdende er det vigtigste at ens barn føler sig elsket – ubetinget og vide at man altid vil være der for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fashionmom

      Hej Anna,
      Tak for din kommentar.
      Hvor er det godt, at høre at du/I får det hele til at lykkes. Det er ikke en selvfølge og jeg er sikker på i har arbejdet for at opnå det I ønsker.
      Og det er jo netop barnets vel, der er vigtigt og jeg kan kun være enig i, at det skal føle sig elsket og værdsat. Det tror jeg heller ikke, nødvendigvis, har noget med hverken uddannelse eller livsstil, at gøre.
      Ha’ en dejlig weekend.

      Mvh Cecilie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Studenter fest?