Næste nat… – fashionmom blog
Min nat (samsovning?)

Næste nat…

Kære læser, 

Som jeg skrev i mit indlæg igår, så var mumsen på grænsen af sygdom og nu har han så krydset den. Han kom ind igen i nat og lå et par timer inden han selv smuttede ind i sin egen seng igen.

Efter det vågnede han igen et par gange, den ene gang fordi han ikke kunne finde sin ‘nulreble’. Den har han ikke brugt siden sidst han var syg, men den ligger som regel i sengen alligevel. Men selvfølgelig ikke i nat! Jeg kiggede rundt i hele sengen, altså ‘kiggede’ med hænderne, for jeg turde da slet ikke tænde lyset, tænk hvis nogen vågnede eller pludselig troede det var morgen! Så i mørke ‘kiggede’ jeg også under sengen, fik fat i et fat fuldvoksne nullermænd i stedet, men stadig ingen nulreble.

img_00011

Arg! -Min hjerne kørte på natte-højtryk, hvilket vil sige at det bare går uendelig langsomt, selvom man tror man tænker hurtigt. Til sidst besluttede jeg mig for at kigge inde på pigernes værelse, noglegange bruger de nulrebleerne til deres dukker, men selvfølgelig ikke denne gang. Jeg tumlede videre ind i stuen, for i min søvngænger tilstand, synes jeg at kunne ane en klar tanke om at der måske lå en inde i skabet i stuen. -Bag ved alle gaverne, poserne med det ‘for-lille-tøj’ og andre tilfældighedder fandt jeg så, med hænderne, en nulreble. Oh jubel! Da jeg skulle til at lukke skabet, efter at have sat det hele på plads igen, så jeg så, at jeg engang i vågen tilstand, havde langt en nulreble forrest i skabet, hvis jeg nu skulle få brug for en om natten… Hvis bare Dag-mor og Natte-mor, ville arbejde sammen engang imellem.

Da jeg kom ind med Mumsens nulreble, lå han sødt og sov. Jeg overvejede om jeg bare skulle smide nulrebleen i fodenden, men åh nej, så let slap han ikke. Jeg maste lige nulrebleen ned mellem ansigt og hænder, ligsom han ville have da han var lille og ganske rigtigt… Der kom et lille tilfreds suk og de små fede hænder begyndte at nulre deres ble.

Så det var min nat… Har du oplevet noget spændende i nat 😉

Kærligst Cecilie

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min nat (samsovning?)