Styr på skoene – Sådan vælger du din skoreol

Styr på skoene – Sådan vælger du din skoreol

Der er ikke noget værre end en entré eller et bryggers, der er ved at drukne i sko på kryds og tværs.

Måske er det lidt for nemt at smide skoene inden for døren, når man har været ude at gå en tur – eller også er der én inde i huset, der kalder, så man må hurtigt videre.

Uanset hvad undskyldningen er, er det rarere at have styr på skoene end at have dem til at ligge hulter til bulter på gulvet. Det er der heldigvis en simpel løsning på:

Med en skoreol kan man lynhurtigt skabe et overblik over de sko, der er i brug, og det kan endda være, at hvert familiemedlem kan få en hylde til sko.

Herunder er der derfor samlet et overblik over nogle mulige løsninger på skoreoler, som vil kunne pryde i din husstand.

Simpelt og vedligeholdelsesfrit skostativ fra Village

Med dette skostativ får du den mest simple opbevaringsløsning, du kan forestille dig. Med sideramme i sort træ og metalrør, der udgør selve hylden, har du en skoreol, der ikke fylder meget, men som har god plads til sko.

Alt efter hvor mange sko, der skal stå på reolen, kan de både stå fladt på skoreolen eller sættes ned mellem metalrørene. Skoreolen har to hylder, og da der er så meget luft og plads mellem dem, fremstår den på ingen måde tung eller fyldig.

Desuden findes der en stumtjener i samme design. Dermed har du muligheden for at fuldføre din entré, så den virkelig hænger sammen.

God plads på væggen? Milano væghængt skoreol er måske noget for dig

Måske tænker du, at det ikke giver mening, at skoreolen står på gulvet i dit bryggers. Så er der rig mulighed for at finde en skoreol, der kan hænge på væggen i stedet. Et eksempel på sådan en skoreol er Milano.

Denne skoreol giver frihed til at montere præcis så mange reoler du ønsker over hinanden, så der kan være plads til hele familiens sko. Det kan endda være, at I får plads til en hylde til hvert familiemedlem.

Skoreolens hylder er fremstillet i metal, så hvis der har stået et par snavsede sko og smudset den til, kræver det blot en fugtig klud, før den er så god som ny.

Der findes desuden både knager og stumtjener i samme serie, så hele entréen kan nemt indrettes til at passe sammen. Den gode plads mellem de tre lameller, der udgør skoreolens hylde, gør den luftig og let at se på.

Skostativ til dør – til den trange entré

Bor du i en lille lejlighed, hvor pladsen er trang? Eller har du bare en entré, hvor der ikke er plads til en større skoreol? Så er det en god løsning at få et skostativ, der kan hænges på døren.

Sådan et skostativ kan eksempelvis købes hos Manillo.dk.

På dette skostativ er der plads til rigtig mange sko, og hylden fylder ikke meget. Når døren står åben, vil skoene hænge på bagsiden, så de ikke fremstår rodede eller ude af system.

Stativet er monteret på bøjler, så når det skal hænges på døren, kræver det ingen yderligere montering. Der er plads til 18 par sko, så der skulle gerne være mulighed for, at der blev plads til hele familiens sko, uden I behøver falde over dem, når de ligger på gulvet eller halvt ude på fortrappen.

Montana skobænk med hylde

Kunne du godt tænke dig et multifunktionelt skostativ? Så giver det rigtig god mening at kigge på en 2-i-1 skoreol, der samtidig fungerer som en bænk. På den måde kan du bare hive det par sko frem, du gerne vil have på, og føles det nemmere at sætte sig ned, når snørebåndene skal bindes, kan du bruge skoreolen som bænk.

Montana skobænken findes i seks forskellige, neutrale farver, der alle passer godt ind i det fleste hjem. Til den entré, der trænger til noget, der lyser op, kan man for eksempel overveje en skobænk i hvid eller vanilla, mens en entré med plads til lidt mørkere kontraster kan have gavn af en antracitgrå skobænk.

Skobænken findes både med en længde på 80 cm og 100 cm.

Tica Copenhagen skoreol til den smalle entré

Vil du godt have en skoreol, der skiller sig lidt ud? Så er skoreolen fra Tica Copenhagen et fantastisk bud. Skoreolen har plads til fem par sko, et par på hver hylde.

Selve reolen er fremstillet i hvidt, hulperforeret metal, der skaber et flot og simpelt mønster og bryder med det klassiske design, der ellers karakteriserer de gængse skoreoler.

Pga. reolens smalle design kan den passe ind i en entré, der ellers er relativt lille, og det simple og minimalistiske look gør, at den ikke fylder meget i landskabet.

Samtidig får designet måske dine gæster til at tage et ekstra kig for at beundre dit møbel.

Sidst men ikke mindst så har du mulighed for at hænge kroge i, der kan give plads til at hænge nøgler eller andre små, praktiske ting op, du skal huske at få med på farten.

Fashionmom.dk

Relaterede artikler